<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>Nuet og væren Feed</title><link>http://nuet.bevidstnu.dk/</link><description>&lt;p&gt;Om bevidsthed, nærvær og identitet&lt;/p&gt;</description><item><title>Det oplyste ego</title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=24</link><description><![CDATA[ Her er et lille debatindlæg om oplysning og idéen om at man kan arbejde med egoet:  Egoet er blot en tanke - en forestilling. Uanset hvordan man beskriver 
det på alle mulig spændende måder, så er det blot en "idé". For hvis 
der var et ego måtte det også være et sted. Man kan forestille sig 
(og de fleste gør det tilsyneladende)at man har et ego - og den fantasi 
kan man så arbejde med , f.eks ved at tro, at det er noget, der kan 
gøres mindre. At man opfører sig egoistisk er jo ikke det samme, som der er et ego. Er en løve egoistisk fordi den nedlægger en Zebra?  Der er ikke et ego - kun en tankeforestilling om at der er et - derfor findes det ikke.  Det
 vanskelige ved det her er ikke, om der er et ego eller ej - det 
vanskelige er at opdage, hvad der er tankeforestillinger og hvad der er
 virkelighed.  Oplysning er et ubrugeligt ord, fordi det ofte 
tillægges nogle særlige ophøjede menneskelige egenskaber. Der kan man 
igen se hvordan tankeforestillinger ofte virker forførende. Hvis man 
alligevel skulle bruge begrebet, så vil det mest af alt betyde, at man 
har forstået ovenstående. At være oplyst er således at lade være med at gøre sine tankeforestillinger til virkelighed. At
 være oplyst er ikke at opnå noget, men at miste noget( troen på at 
tankeforestillinger er virkelige): F.eks ideen om at egoet er 
virkeligt.  Barnet bliver julemandsoplyst, idet det opdager at 
julemanden ikke findes - det har mistet forestillingen om at julemanden 
er virkelig. Derefter forsætter barnets liv stort set uforandret, nu 
lever det blot lidt mere i overensstemmelse med virkeligheden. Barnet 
kan stadig tale om julemanden vel vidende at det bare er fantasi, troen 
er væk. Det samme kan ske med fantasien "egoet". 
   
 ]]></description><pubDate>Thu, 16 Dec 2010 16:45:29 +0100</pubDate><category>Lev livet nu</category></item><item><title>Der er intet at opnå</title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=23</link><description><![CDATA[  Når din oplevelse af virkelighed er baseret på tanker som
forestillinger og overbevisninger, så er denne oplevelse ikke hele
virkeligheden, men en del af den. Det skyldes at disse ofte usete tanker
nødvendigvis må opleves af/i noget: Bevidsthed eller tilstedeværelse - din
egentlige natur. 

  Man kan også sige,
at virkeligheden - det hele - består af oplevelsen samt ”opleveren”
– bevidsthed: Disse er uadskillelige - et hele: Væren - bevidstheden med sit
indhold. 

   

 Hvis du afviser dette, eller f.eks. mener, at du oplever, at
du lever i Verden, og at dette er hele virkeligheden, så kan jeg med sikkerhed
sige, at din virkelighedsoplevelse er baseret på tanker og derfor delvis. 

 Fordi, at så længe den oplevelse er der, så er det umuligt
at se, hvordan det faktisk forholder sig. Du kan først se det, når disse
tanker er set for, hvad de er: tanker. Tanker kan aldrig være hele
virkeligheden.  

 Når dette er set, falder det hele på plads af sig selv. Og
du ved nu med samme sikkerhed, som du ved at julemanden ikke eksisterer,
hvordan det reelt forholder sig. 

   

 Så det, der kan ske, er at nogle tanker gennemskues, deres
tænkte dimension af virkelighed falder væk.  

 Nogle tanker - forestillinger og overbevisninger skal dø – falde væk – før det bliver klart, hvad der
reelt er virkeligheden. Det er derfor, man siger, at der intet er at opnå, kun
noget at miste. 
 ]]></description><pubDate>Sat, 08 May 2010 14:36:33 +0200</pubDate><category>Nærvær</category></item><item><title>Virkelighed og tanker</title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=22</link><description><![CDATA[  Det, der lige nu viser sig, er virkeligt: Det visuelle billede af dette rum med sit indhold, følelser i kroppen, lydene,....og også de tanker, der måtte komme. Men når virkeligheden ses gennem filteret af tanker, synes virkeligheden anderledes, end når tankerne blot ses som et andet aspekt af hele billedet.    I den tanke-filtreret synsvinkel er der uendelige muligheder. Der kan være hvad som helst: Årsag og effekt, valg og konsekvenser, forskellige verdener, fremtid og fortid, osv. Men da denne synsvinkel alene er begrænset til tænkningen - som blot er en del af alt det, der lige nu viser sig, er synsvinklen uundgåeligt delvis: Den er blot en del af  hele  billedet, og indespærring i den skaber en følelse af mangel med en medfølgende søgen efter helhed.   Nathan Gill i "Being - the bottom line"  
 ]]></description><pubDate>Mon, 20 Apr 2009 12:22:54 +0200</pubDate><category>Citater</category></item><item><title>Bruger-illusionen</title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=21</link><description><![CDATA[ Da jeg for lidt siden gik uden for og hørte fuglene synge lystigt -
sangdroslen er lige ankommet - tænkte jeg: hurra det er en time
længere lyst i dag. I det samme gik det op for mig, at jeg var offer
for en forestilling, et bedrag - det eneste, der havde ændret sig er de
tal - det som vi kalder tid - og som vi mennesker har fastlagt. Jeg
gjorde tallene til virkelighed, tænkningen skabte en kunstig
virkelighed, som jeg i øjeblikket opfattede som virkeligheden.  Tænkningen
snyder os konstant og skaber en virkelighed, der intet har med
virkelighed at gøre. At se dette er egentlig enkelt og ligetil, og der
er en meget stor klarhed, når tænkningens dimension af illusion er
gennemskuet. Men det er umuligt at se det, så længe man opfatter
forestillingerne som virkelighed - det er et ganske interessant
paradoks.  
 ]]></description><pubDate>Sun, 29 Mar 2009 17:43:25 +0200</pubDate><category>Lev livet nu</category></item><item><title>Forestillinger er aldrig virkelighed</title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=20</link><description><![CDATA[ Hvad er der, når der ikke er forestillinger? Hvis man vil finde ud af
det, må man først finde ud af, hvad der er forestillinger. Og det er her
problemet ligger.  Mennesker kan tilsyneladende ikke finde ud af,
at forestillinger ikke og aldrig er virkelighed. Det eneste virkelige
ved forestillinger er, at de er forestillinger - tanker. Men det ser
mange ikke, de tror at deres forstillinger er virkelighed. Det er er
nok tænkningens største dilemma - og billedet er kundskabens træ i
Paradis.  Det at vi ikke skelner, jager os ud af Paradis. Paradis
er at vide, hvad der er forestilling og hvad der er ikke er
forestilling.  
 ]]></description><pubDate>Sat, 28 Mar 2009 19:42:06 +0100</pubDate><category>Lev livet nu</category></item><item><title>At holde fast </title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=19</link><description><![CDATA[ Man kan ikke holde fast på nærvær - tilstedeværelse - bevidsthed.  Der er ikke noget at hold fast i!  Og selvom der var, er der heller ingen til at holde fast.   
 ]]></description><pubDate>Thu, 26 Mar 2009 19:24:03 +0100</pubDate><category>Nærvær</category></item><item><title>Forsvinder tilstedeværelse?</title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=18</link><description><![CDATA[  Citat:  ”Hvis man ofte, måske hele tiden, tilsidesætter at
mærke sig selv - måske fordi man føjer sig efter, hvad andre ønsker - så   forsvinder 
 tilstedeværelsen   nemt. Især hvis man rent faktisk ønsker at være et
andet sted. For så flytter fokus sig dertil.”  

   

 Når man forholder sig til nærvær - tilstedeværelse - på
ovenfor beskrevne måde, så åbner det jo et utal af muligheder for at blive mere nærværende f.eks ved at holde op
med at føje andre. Men der er jo utallige andre muligheder, så det vil være en
evig opgave. Men det er det mindste. Metoden vil næppe føre til ret meget mere
nærvær, for der mangler en grundlæggende forståelse for, hvad tilstedeværelse
egentlig er. 

   

 Det er en misforståelse, at tilstedeværelse forsvinder - det
gør den ikke - det er oplevelsen af tilstedeværelse, der tilsyneladende
forsvinder. 
 
Hvis man gerne vil opleve tilstedeværelse, må man derfor først indse, at
tilstedeværelse altid er der, derfor nytter det ikke at gøre noget for at blive
mere tilstedeværende. Selve forsøget på at blive mere tilstedeværende,
forhindrer tilsyneladende tilstedeværelse.  
Næste skridt er at finde ud af, hvad det er, der tilsyneladende forhindrer
oplevelsen af tilstedeværelse. Når dette til fulde er forstået, vil det, der
tilsyneladende forhindrer oplevelsen af tilstedeværelse forsvinde som dug for
solen. 
 ]]></description><pubDate>Thu, 26 Mar 2009 13:28:58 +0100</pubDate><category>Nærvær</category></item><item><title>J. Anker Larsen</title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=17</link><description><![CDATA[   Dette er historien om en ung mand, som opdagede en ny verden, der intetsomhelst havde tilfælles med den gamle. Da opgav han med roligt overlæg alt, hvad den gamle verden havde at byde ham og skuffede derved de store forventninger, dens indvaanere nærede til ham. Da han var bleven fortrolig med den nye verden og havde fundet sin hverdag i den, saa han at de to verdener var en og den samme.  
   
 Citatet er fra begyndelsen af indledningen til J. Anker Larsen’s roman ”Sognet som vokser ind i himlen” fra 1928. Det er en ganske underfundig roman, som ikke levner tvivl om, at forfatteren er ”vågnet op”. 
 ]]></description><pubDate>Mon, 23 Mar 2009 12:27:54 +0100</pubDate><category>Citater</category></item><item><title>Perspektiv</title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=16</link><description><![CDATA[  Måden at være i verden på er den samme, som den altid har
været, men der er alligevel noget andet også - en slags forståelse eller
perspektiv - en mere klar og enkel virkelighedsopfattelse. Det er ikke egentlig
noget, der lægges mærke til - den er en selvfølge. Den bemærkes kun indirekte,
når den konfronteres. Og det bliver den tit. 

 Når mennesker f.eks fastholder, at de ikke lever i nuet, men
f.eks. i fremtiden, opleves en sådan holdning som lige så pudsig og
virkelighedsfjern, som når et barn fastholder, at det er julemanden, der kommer
med gaverne.  

   

 Der kunne nævnes mange andre eksempler, men for at blive ved
”nuet”, så er det ikke til diskussion, om man er i nuet eller ej. Der er altid kun
nuet - det er ikke muligt at komme ud det og derfor heller ikke ind i det. Så,
hvis man gør noget som helst for at være i nuet eller være mere i nuet,
fastholder man illusionen om, at man ikke er i nuet. Og det sker nu. 

 Så det bedste, der kan ske, er ikke at forsøge at være
mere i nuet, men at gå på jagt efter, hvad det er, der tilsyneladende
forhindrer oplevelsen af ikke at være i nuet. 
 ]]></description><pubDate>Tue, 17 Mar 2009 11:08:00 +0100</pubDate><category>Nærvær</category></item><item><title>Identifikation med eller som noget</title><link>http://iloapp.bevidstnu.dk/blog/nuet?Home&amp;post=15</link><description><![CDATA[  I livets drøm er der identifikation som en organisme med en
tænkende krop. Næsten alle drømmepersonerne tror de er denne særlige tænkende
krop med deres egen adskilte bevidsthed og selv. Det at identificere sig ”som”,
er at tilrane sig subjektets rolle.  

Når forståelse viser sig, falder dette væk og det, der bliver tilbage,
er en identifikation ”med” en tænkende krop. Du ved, at den tænkende krop ikke
er det, du er. Den er kun et objekt i
bevidsthed, det som Jeget er. Men den tænkende krop fortsætter med at fungere,
og der er en oplevelse af livet gennem denne tænkende krops øjne. Dette er
identifikation ”med”.  David Carse i bogen "Perfect brilliant stillness"   
 ]]></description><pubDate>Thu, 12 Feb 2009 20:16:45 +0100</pubDate><category>Citater</category></item></channel>
</rss>
